Politiet ransager BMW's hovedkvarter

BMW's hovedkvarter blev ransaget af de tyske myndigheder for nylig på en mistanke om, at også BMW manipulerer med sine dieselbilers udstødning.

Myndigheder ransagede for nylig BMW's hovedkvarter i München og en fabrik i Østrig på grund af mistanke om fusk med diesel-BMW'ers udledning af skadelige stoffer.

Den tyske statsadvokat fortæller til nyhedsmediet Reuters, at ransagningen gik ud over BMW både i Tyskland og i Østrig. Myndighederne mistænker BMW for at bruge snyde-software og –hardware til at manipulere sine dieselbiler for at få dem til at fremstå mere miljøvenlige, end de rent faktisk er.

Omkring 100 politifolk og andre embedsmænd ransagede BMW's hovedkvarter i München sammen med forskningsfaciliteter og en motorfabrik i Østrig. Mere præcist BMW's motorfabrik i Steyr med 4.500 medarbejdere. Her samles hver dag 6.000 motorer til BMW-biler.

Den tyske anklagemyndighed fortæller, at der er indledt en efterforskning mod ukendte personer for bedrageri relateret til manipulation med udstødningsgasser.

- Denne tidlige mistanke går på, at BMW har brugt snydeudstyr fast monteret i testbænke, fortæller anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

Vi er uskyldige

BMW har længe bedyret sin uskyld i forhold til at snyde med målinger af skadelige partikler i udstødningsgasser og siger nu, at myndighederne ikke har fundet noget, der afslører en "målrettet manipulation" af udstødningsgasser.

Den tyske bilproducent siger, at anklagemyndigheden undersøger "fejlagtigt placeret" software i omkring 11.400 BMW 750d og M550d-modeller.

I sidste måned tilbagekaldte BMW 11.700 biler, fordi de mange biler havde fået installeret en fejlagtig programmeret motorstyringssoftware.

Seneste nyheder
Vinterdæk giver større sikkerhed
30-10-2023

Når sne og slud ligger på vejene, bliver bremseafstanden kortere på vinterdæk sammenlignet med somme…

Læs mere
Husk at bestille tid til hjulskifte i god tid
25-09-2023

Efteråret er over os, og det er snart tid til at skifte fra sommerhjul til vinterhjul. Hvis du vil v…

Læs mere
Tjek olien efter ferien
08-08-2023

Er du en af dem, som har brugt sommerferien til at køre en fantastisk tur gennem Europa i din bil –…

Læs mere