Pas på hjortene i trafikken

Efterår og forår er højsæson for påkørsler af hjorte i trafikken. Derfor skal du være særligt opmærksom i trafikken det næste stykke tid.

Det er specielt på vejstrækninger i skove, at påkørslerne sker, så her gælder det om at være ekstra årvågen, og holde godt øje med skiltningen og rabatten.

Den forøgede risiko for påkørsler forår og efterår hænger sammen med dyrenes aktivitetsperiode og vores myldretid. For hjorte er mest aktive og bevæger sig mest rundt i skumringen, hvilket falder sammen med myldretiden i trafikken forår og efterår.

Derfor skal du altså være ekstra opmærksom på, at der kan komme hjorte ud på vejbanerne, når skumringen falder sammen med myldretiden.

Det gør du, hvis du påkører et dyr

Hvis du er så uheldig, at påkøre et dyr, så det bliver såret, så skal du ringe til Dyrenes Vagtcentral på telefon 1812. Hvis dyret er dødt, så skal du trække det godt ud i rabatten, og efterlade det der til de andre dyr i naturen. Du kan læse mere om påkørte dyr (hos naturstyrelsen.dk)

Hvis du har påkørt et dyr og din bil har taget skade, så anbefaler vi, at du rådfører dig med dit værksted, og bliver vejledt i anmeldelse af skaden hos dit forsikringsselskab. Det er for at sikre, at dit velkendte og lokale værksted, som kender dig og din bil, kan tage sig af skaden, og du ikke bliver sendt et ukendt sted hen.

Ring derfor med det samme til dit værksted og rådfør dig, hvis du har påkørt et dyr i trafikken.

Seneste nyheder
Service inden syn
03-03-2025

Hvis du vil være sikker på, at din bil går gennem syn uden anmærkninger, så book tid til et værkstedsbesøg – så er du på den sikre side.

Læs mere
Dæk kan blive for gamle
01-01-2025

Det er vigtigt at holde øje med alderen på bilens dæk. Har du et lavt kørselsforbrug, kan du risikere, at dækkene bliver for gamle, inden de er slidt ned. Dæk, der er for gamle, mister den elasticitet, der er nødvendig for at opretholde et ordentligt vejgreb. Gummiet stivner med alderen, og derfor kan bilen glide over asfalten ved kraftige opbremsninger.

Læs mere
Vinterdæk
19-11-2024

Din sikkerhed på vintervejene afhænger i høj grad af, at du har de rette dæk på bilen. Når vejene er dækket af sne og slud, reduceres bremseafstandene markant, hvis du kører på vinterdæk sammenlignet med sommerdæk.

Læs mere