Ny teknologi reducerer forurening fra dieselbiler med 90 procent

Bosch står bag et teknologisk gennembrud, som dramatisk reducerer dieselbilers forurening.

Dieselgate blev skandalen kendt som, da VW blev afsløret i at fuske med tallene for sine dieselbilers udledning af skadelige stoffer tilbage i 2014.

Siden da er dieseldrevne biler i høj grad blevet lagt for had i store dele af verden på trods af, at de nyeste dieselmotorer faktisk forurener mindre end tilsvarende benzinmotorer.

Forbudt forbudt
Så sent som i sidste uge foreslog Socialdemokratiet at forbyde salg af nye dieselbiler fra 2030, og i Nordtyskland har storbyen Hamborg indført miljøzoner, hvor det er forbudt at køre med med ældre dieselbiler.

Nu har den tyske virksomhed Bosch, der producerer blandt andet udstyr og værktøj til bilbranchen, tilsyneladende fundet de vises sten. Bosch har ifølge det engelske Auto Express udviklet en teknologi, som kan redde dieselbilen fra udryddelse.

Det er lykkedes Bosch at sænke den skadelige NOx-udledning fra en VW Golf med ikke mindre end 90 procent, så den kun udleder 13 mg/km - vel at mærke under de nye RDE-test, hvor bilen testes på vejen og ikke i et laboratorium.

Diesel har en fremtid
I 2020 må dieselbiler maksimalt udlede 120 mg/km under denne type test, og den nye teknologi fra Bosch betyder, at en motor udstyret med den nye teknologi kun forurener en tiendedel af det tilladte.

Øverste direktør for Bosch Volkmar Denner sagde for nylig på en pressekonference:

- Diesel har en fremtid! I dag vil vi sætte en stopklods for den debat, der har hersket omkring diesel-teknologiens død.

Bosch har blandt andet optimeret motorens turboladere og ændret den måde, udstødningsgassen sendes rundt i motoren på. Systemet er afhængigt af bestemte dele i nye dieselmotorer og kan derfor ikke eftermonteres på gamle motorer. Til gengæld kan den nye teknologi allerede nu ifølge Bosch bruges i nye biler.

Seneste nyheder
HUSK ! - Tjek dit dæktryk
16-05-2024

Der er to gode grunde til at have tjek på dæktrykket; brændstoføkonomien og sikkerheden. Hvis din bils dæktryk er for lavt, så bruger bilen for meget brændstof.

Læs mere
Husk at booke tid til hjulskifte i god tid!
03-04-2024

Når foråret banker på døren med en kraftigere sol og højere temperaturer, er det tid til at få sommerdækkene på bilen, så du er klar til en sikker sommersæson i trafikken.

Læs mere
Vi servicerer også fabriksnye biler
27-02-2024

Har du købt ny bil med fabriksgaranti, så kan du fortsat benytte dit velkendte værksted til service.

Læs mere