Ny app skal advare om bilisters misbrug af mobilen
Ny app skal holde styr på hårde opbremsninger, for høj hastighed, og om føreren bruger mobilen under kørslen.
To ud af tre bilister mellem 18 og 28 år har svært ved at koncentrere sig om at køre bil, når de kører bil. De har ofte travlt med alt muligt andet som at skrive sms'er, se video og læse e-mails. Det viser en undersøgelse lavet af firmaet Arity.
Mange af de unge bilister lægger ofte mærke til, at andre bilister SMS'er, mens de kører, men er ikke meget for at indrømme, at de selv gør det.
Altid de andre
Undersøgelsen viser også, at bilisterne ikke mener det er muligt på forsvarlig vis at skrive sms eller læse på mobilen samtidig med, at man kører bil. Ikke desto mindre er det præcis det, de selv foretager sig den ene gang efter den anden.
Samtidig mener 80 procent af bilisterne i undersøgelsen, at de kører bedre end gennemsnittet, og de to ting er en meget farlig cocktail. Nu er en ny app på vej, der kan overvåge bilisternes brug af mobilen under kørsel. Det skriver mediet The Drive.
App'en, som udvikles af Arity i samarbejde med et forsikringsselskab, kan overvåge og analysere kørselsmønstre heriblandt hårde opbremsninger og at køre for hurtigt samt bilistens brug af mobilen under kørslen.
Håbet er, at appen kan gøre især de unge bilister mere opmærksomme på deres (u)vaner bag rattet.
En lille sladrehank
Flere forsikringsselskaber har længe tilbudt at give unge mennesker rabat på bilforsikringen, hvis man til gengæld lader dem få adgang til informationer om kørslen via en lille sladreboks i bilen - men det er først nu, man begynder at kombinere dette med mobil-overvågning.
Sådanne USB-stik-lignende dongler, der sættes i bilens såkaldte OBD-stik (On Board Diagnostics), overvåger både bilens helbredstilstand, og om bilisten kører for stærkt og/eller direkte råddent. Forsikringsselskaberne lokker med pæne rabatter, men Forbrugerrådet advarer, fordi der kan være usikkerhed omkring datasikkerheden, og fordi dette overvågningsskridt måske kun er første skridt på vej mod stadig mere overvågning.
Sladrehanke-app'en bygger videre på samme idé som ligge bag disse dongler. Hvis man holder sig inden for hastighedsgrænsen, og desuden lader mobiltelefonen blive i lommen under kørslen, så falder forsikringspræmien.
Det er vigtigt for din bil, at din aircondition er serviceret og vedligeholdt, da det ellers kan end…
Læs mereInden længe banker foråret på døren med en kraftigere sol og højere temperaturer som følge. Dermed b…
Læs mereHvis du overvejer at købe ny bil, så kan du holde ved dit velkendte værksted. For fabriksgarantien…
Læs mere