Når bilen bliver et våben
Bilproducenter må sikre elektroniske sårbarheder i moderne motorer for at undgå, at ondsindede hackere overtager kontrol med bilen og gør den og vejen til et våben.
- Mange af vores fjender er atommagter, men enhver nation med evnen til at starte et cyberangreb kan dræbe masser af civile ved at hacke biler. Det er skræmmende, siger Justin Cappos, professor i computerteknik ved New York University, til den engelske avis The Times.
- Hackere kan sende beskeder til bilers bremser, slukke for servostyringen og låse bilister inde i deres biler, tilføjer han.
Dræberbiler
Moderne biler er ifølge eksperter en ”åben invitation” til hackere, og de frygter, at fjendtlige stater vil kunne bruge andre landes vejnet som et våben til at slå uskyldige borgere ihjel.
Inden for de næste fem år vil dødsfald være uundgåelige, hvis ikke bilproducenterne får fikset de mest oplagte sårbarheder i mange moderne bilers software, skriver The Times.
Justin Cappos hævder, at alle biler produceret siden 2005 kan blive overtaget af hackere på lang afstand, og det samme gælder visse biler produceret helt tilbage i 2000 altså for 17 år siden.
Ja faktisk kan hackere allerede i dag have været årsag til dødelige ulykker i trafikken, uden at myndighederne er klar over det, fordi ingen hidtil har set efter beviser i den retning.
Overtog rat og bremser
Professoren frygter, at mange menneskeliv er i farezonen og mener, at bilers sårbarhed overfor hackere bør være en hasteopgave for nationale sikkerhedsmyndigheder.
I 2015 tog en forskergruppe, der agerede hackere, kontrol over en Jeep Cherokee fra 2014 og fik uden at være i nærheden af bilen kontrol over bilens bremser, styring og gear ved at hacke sig ind i bilens computersystem.
Britiske myndigheder hævder over The Times, at nye biler allerede er udstyret med elektronik, der kan sikre mod Cyberangreb, så længe denne software opdateres jævnligt.
Er du en af dem, som har brugt sommerferien til at køre en fantastisk tur gennem Europa i din bil –…
Læs mereDet er en god ide, at få bilen serviceret og tjekket inden turen går ud i sommerlandet. Hermed undgå…
Læs mereDet er vigtigt for din bil, at din aircondition er serviceret og vedligeholdt, da det ellers kan end…
Læs mere