Indisk storby skrotter alle biler ældre end 15 år

Fremover skal det ikke være muligt at køre eller parkere biler, der er ældre end 15 år i den indiske hovedstad Delhi.

Alle biler, der er ældre end 15 år, bliver konfiskeret og sendt til en autogenbruger, der kan miljøbehandle bilen og skrotte de dele, der ikke kan genbruges.

Det er indholdet i en ny lov, der i øjeblikket er til behandling i den indiske region Delhi, der har et indbyggertal på 16,75 millioner, og ligger i den nordøstlig del af landet ved Ganges-bifloden, Yamuna. Hovedstaden New Delhi ligger centralt i Delhi.

Hverken køre eller parkere
Reglerne, der sandsynligvis vedtages inden årets udgang, betyder, at man hverken må køre i eller parkere en bil, der er ældre end 15 år, i Delhi.

I Delhi findes mere end 10 millioner indregistrerede biler, hvoraf mere end hver tredje (3,7 millioner) er ældre end 15 år.

 - Der er i øjeblikket ingen regler for, hvordan politiet eller embedsmænd skal håndtere beslaglagte biler. De nye regler vil sikre en miljørigtig behandling af de gamle biler, siger Varsha Joshi, der er transportkommissær til Hindustan Times.

Overvåget skrotning
Ifølge ‘Delhi Scrapping of Vehicles Rules, 2018’ vil alle beslaglagte biler og motoriserede tohjulere blive sendt direkte til godkendte autogenbrugere, og ejerne får en endnu ikke fastsat skrotningsgodtgørelse.

For at sikre, at skrotningen sker på en ufarlig og miljømæssig forsvarlig måde, kræver de nye regler, at de godkendte autogenbrugere skal have videokameraer installeret i virksomheden.

 

Seneste nyheder
Tjek olien efter ferien
08-08-2023

Er du en af dem, som har brugt sommerferien til at køre en fantastisk tur gennem Europa i din bil –…

Læs mere
Bliv køreklar til ferien
13-06-2023

Det er en god ide, at få bilen serviceret og tjekket inden turen går ud i sommerlandet. Hermed undgå…

Læs mere
Husk det vigtige airconditions-service
03-05-2023

Det er vigtigt for din bil, at din aircondition er serviceret og vedligeholdt, da det ellers kan end…

Læs mere