Tjek dit dæktryk

Der er to gode grunde til at have tjek på dæktrykket; brændstoføkonomien og sikkerheden.

Hvis din bils dæktryk er for lavt, så bruger bilen for meget brændstof. For jo lavere dæktryk, jo mere energi skal bilen bruge for at komme frem og dermed jo større brændstofforbrug.

Selv om dæktrykket kun er lidt for lavt, så bliver det hen over et år alligevel til en del kilometer, som man kunne have kørt ekstra, hvis dækkene var korrekt pumpet.

Desuden kan dæktrykket blive så lavt, at sikkerheden kommer i fare. Ved forkert tryk – både for højt og for lavt - bliver dækkenes vejgreb forringet, og dermed bliver bremselængden længere, og der er risiko for, at bilen skrider.

På biler produceret efter 2014, er der ved lov monteret en dæktryksmåler. Nogle af disse viser dæktrykket i bilens display, mens andre kun kommer med en alarm, hvis trykket er meget ændret, som fx i tilfælde af en punktering. Så på disse biler og på biler produceret før 2014, er det en god ide jævnligt selv at måle dæktrykket.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du måler din bils dæktryk, så kan du få hjælp hos os. Her kan du også få hjælp til, om dækkene har tilstrækkeligt slidmønster, så de overholder lovgivningen. Hvis du har brug for nye dæk, så hjælper vi selvfølgelig også med det.

Seneste nyheder
Husk at bestille tid til skift til vinterhjul
28-09-2026

Det kan være en god idé at bestille tid på værkstedet til hjulskifte i god tid, inden behovet for vinterhjul melder sig. Når temperaturen falder, og vintervejret sætter ind, er der mange bilejere, der gerne vil have skiftet hjul på samme tid. Ved at bestille tid i god tid kan du undgå unødig ventetid og få hjulskiftet klaret, inden vinteren for alvor kommer.

Læs mere
Stenslag i forruden ?
07-08-2026

Hvis du har fået et stenslag i din forrude, er det vigtigt at reagere hurtigt. Er stenslaget kun en lille "stjerne" uden revner, kan du beskytte det midlertidigt med et stykke klar tape eller et specielt klistermærke beregnet til formålet. Dette forhindrer, at skaden udvikler sig. Kør herefter til værkstedet, hvor mekanikeren kan vurdere skaden.

Læs mere
TopGaranti Forsikring
03-08-2026

Der findes en forsikring, der beskytter dig mod uventede store udgifter til reparation af flere af bilens mekaniske og elektriske dele - forsikringen hedder TopGaranti og kan tegnes hos medlemmer af Dansk Bilbrancheråd.

Læs mere