Volvo tilbagekalder 6500 danske biler

Volvo tilbagekalder 750.000 biler på verdensplan på grund af en bremsefejl.

Volvo tilbagekalder knap 750.000 biler i hele verden, efter at FDM i en test har fundet en alvorlig sikkerhedsfejl på flere af mærkets modeller.

Fejlen i bilernes automatiske nødbremsesystem, også kaldet AEB (Autonomous Emergency Braking) er baggrunden for, at Volvo i alt tilbagekalder 736.430 biler heriblandt 6.500 i Danmark. Fejlen skyldes en softwarefejl ved temperaturføleren, der sidder ved kameraet i forruden, og omfatter stort set alle Volvo-modeller produceret fra og med uge 4 i 2019 og til i dag.

Kræver softwareopdatering
Ifølge Volvo selv er der tale om en fejl på softwaren i nødbremsesystemet. Volvo har derfor valgt at tilbagekalde alle de berørte biler, så fejlen kan fjernes ved hjælp af en softwareopdatering.

Disse modeller er berørt:
Volvo XC90
Volvo V90
Volvo V 90 CC
Volvo S90
Volvo XC60
Volvo V60
Volvo V60 CC
Volvo S60
Volvo XC40

FDM-test afslørede fejl
Fejlen blev opdaget i forbindelse med, at FDM testede nye førerassistentsystemer på en række biler fra flere producenter.

Her blev nødbremsesystemet på en Volvo XC60 ved med at fejle, hvilket betød, at bilen ikke bremsede, som den skulle, da den blev kørt hen mod en særlig testpude, der skulle gøre det ud for en bil.

Volvo transporterede bilen til fabrikkens eget testcenter i Gøteborg i Sverige til nærmere undersøgelse. Undersøgelsen har ifølge FDM vist, at fejlen omfatter alle Volvo-modeller produceret fra og med uge 4 i 2019 og til i dag.

Tvungen tilbagekaldelse
Konkret vil de 6.500 berørte danske ejere af de berørte modeller modtage en tilbagekaldelse via Færdselsstyrelsen. Af den vil det fremgå, hvordan og hvornår Volvo vil udbedre fejlen på deres bil.

Da der er tale om en såkaldt tvungen tilbagekaldelse, har bilejerne pligt til at få rettet fejlen. Ellers vil bilen ikke kunne gå gennem næste bilsyn.

Seneste nyheder
Husk at booke tid til hjulskifte i god tid!
03-04-2024

Når foråret banker på døren med en kraftigere sol og højere temperaturer, er det tid til at få somme…

Læs mere
Vi servicerer også fabriksnye biler
27-02-2024

Har du købt ny bil med fabriksgaranti, så kan du fortsat benytte dit velkendte værksted til service.…

Læs mere
Husk at tænde din baglygter!
12-01-2024

En tur gennem vejnettet i vinterhalvåret afslører, at mange enten ikke husker at tænde baglygterne,…

Læs mere